At arbejde med undervisningsbeskrivelser

Nøj, hvor kan det nogle gange være svært, frustrerende og gennemgående irriterende at være den menigmand, som skal navigere i kaos af uklare linjer, foredrag, guides og diverse tolkninger. Det vil sgu da bare være nemmere, hvis de folk, som udarbejdede regler og lovtekster var mere præcise i deres arbejde.

Denne frustration fik jeg bekræftet på et forum for madkundskabslærere.

Så det var heldigvis ikke kun mig, som havde svært ved det. Det kunne det jo godt være.

Modsat er det jo muligheden for tolkninger, som giver den fantalastisk metodefrihed, som vi har i den danske folkeskole. Den skal vi for guds skyld omfavne! Det er måske bare ikke i prøveforberedende situationer, at vi skal have disse tolkningsmuligheder.

Ikke desto mindre har jeg gennem længere tid været meget frustreret over at skulle udvikle mine undervisningsbeskrivelser. Jeg har nemlig 20 forskellige emner/forløb, som vi har arbejdet med i løbet af to år!

Og jeg mener al min undervisning er vigtig og prøverelevant. Ellers vil jeg jo ikke tage den med i min undervisning…

Jeg vil til enhver tid vove at påstå, at undervisningsplanen er et markant vigtigere redskab end en undervisningsbeskrivelse til en censor. Dermed ikke sagt at undervisningsbeskrivelse ikke er vigtige. 

Men kunne vi bruge de to redskaber til at supplere hinanden – og skære ned på bureaukratisk papirarbejde?

Så begyndte jeg at nærstudere og begyndte dernæst på det dersens tolkning (læs: skriv nu for pokker bare, hvad vi skal gøre klart og tydeligt!). For hvad er det egentlig, jeg skal lave af arbejde med disse undervisningsbeskrivelser?

I prøvevejledning til Madkundskab som prøvefag er der en skabelon. En skabelon som skal udarbejdes til hvert gennemført forløb – eller det troede jeg…

Der står således:

Min første indskydelse = et ligegyldigt bureaukratisk papirarbejde… Hvem har elever, som glædeligt kigger 20 undervisningsbeskrivelser igennem for at klargøre sig til prøven? De skal sgu da hjem og øve sig på at lave deres mad og læse teorien som berører den.

Havde jeg stirret mig blind i bitterhed og frustration?

Havde jeg bare har stirret mig blind i bitterhed og frustration? Måske, ja. Grublerierne over ovenstående citat rumsterede i mit hoved…

Skal jeg seriøst lave al det arbejde til en censor? Det er jo mere arbejde end udviklingen af al min madkundskabsundervisning.

Kunne jeg lave en lidt mere standardiseret undervisningsbeskrivelsesskabelon, således jeg ikke skulle skrive side op og side ned herom?

Frustrationen bunder nok også i, at der ikke er noget krav til antal opgivet forløb eller antal sider. Det er der i de fleste fag i folkeskolen. Fx idrætsprøven skulle for år tilbage opgive mellem 20-30 sider. Det er da til at forholde sig til.

Forstå mig ret, fri fortolkning og metodefrihed er gode ting. Men hvis rammerne er så tilpas løse og svage, bliver det også svært at navigere i. Dernæst kan den frie fortolkning lede til ualmindelig megen overarbejde til nogle madkundskabslærere. Alt dette er jo afhængigt af tolkningsgraden…

Specielt hvis man kommer til at ”fejlfortolke” og lave et kæmpe skrivearbejde.

Al min undervisning er prøverelevant

Ellers var den sgu da ikke en del af undervisningen…

Nogen personer vil måske plædere for, at du bare skal opgive den del af undervisningen, som er prøverelevant.

Jamen, det er det hele da. Der er intet af min undervisning, som er ligegyldig eller mindre relevant end det andet. Ellers havde jeg ikke taget det med i min undervisning.

Nok er der en helvedes masse læringsmål, men i bund og grund har alle mine forløb det fælles formål, at give eleverne en masser forskellige oplevelser, erfaringer og en hulens masse læring om tilberedningsmetoder, råvarer, madkulturer og alverdens retter.

Og alt sammen er en del af den samlede pakke, som ligeledes gør dem klar til madkundskabsprøven.

Undervisningen har jo til formål at:

• Eleven kan foretage madvalg ud fra målgruppe og forholde sig kritisk til madkommunikation.
• Eleven kan foretage begrundede valg af fødevarer i forhold til produktion, kvalitet og madoplevelse.
• Eleven kan eksperimentere ud fra grundlæggende madlavningsteknikker.
• Eleven kan opbygge måltider med forståelse for forskellige madkulturer og levevilkår.

Det er kompetencemålene for faget. Og alle mine forløb indeholder elementer af disse i større og mindre grad afhængigt af forløbenes indhold.

Tolkningen…

Du er efterhånden nok godt klar over, at jeg synes at rammerne for undervisningsbeskrivelserne kunne beskrives bedre og mere klart til os madkundskabslærere.

Af hvad jeg kan læse på diverse fora, sidder der en del madkundskabslærere, som er en anelse frustreret over det her.

Ikke desto mindre hænger jeg mig ved sætning: ”Undervisningsbeskrivelsen danner udgangspunkt for indholdet i prøveoplæggene, som udarbejdes af læreren, og som er ukendt for eleverne”.

I det følgende afsnit viser jeg et par udsnit fra mine undervisningsplaner, da mine undervisningsbeskrivelser henviser til målene på mine forløb. 

Mine undervisningsplaner

Som underviser kan vi altid diskutere hinandens valg og opbygning af undervisningsplaner og forløb. Var der mere eller andre ting, som vi skulle have berørt i undervisningen, og som der kunnet være gået mere i dybden med – og var forløbet og undervisningen så blevet det bedre?

Det kan vi med andre ord altid diskutere. Men som jeg netop har nævnt, er undervisningsplanen jo dit bevis for at din undervisning er begrundet med diverse færdighed- og vidensmål.

”Se Hr./Fru. Undervisningsminister. Jeg har max styr på sagerne”…

Al det arbejde du har lagt her, må kunne bruges i en undervisningsbeskrivelse, ikke?

Her følger et par udklip fra mine undervisningsplaner for 7. og 8. klasse. 

Jeg opsætter mine undervisningsplaner i skemaer. Ja, jeg er måske lidt et OCD-menneske;-) Men det giver altså et godt overblik. Et print og op på opslagstavlen på kontoret. Så har du et hurtigt overblik. 

Undervisningsplanerne er opsat med ugenumre, emner, litteratur, opskrifter, en evalueringsboks og læringsmål (i nævnt rækkefølge). 

Ja, jeg laver altså stadig undervisningsplan er i Word. Word-dokumentet og et print heraf, giver mig et godt overblik i hverdagen og den nærmeste fremtid. Hvad skal der snart ske?

Word-planen skriver jeg så ind i den pligtige undervisningsportal. I mit tilfælde Meebook. Fra Meebook kan eleverne så tilgå forløb, fagtekster og opskrifter. Men de kan også bare lave en normal internetsøgning. 

Jeg har således lavet en masse forarbejde, som jeg lige så godt kan anvende til mine undervisningsbeskrivelser, hvor jeg laver henviser hertil.  

Mine undervisningsbeskrivelser

Min undervisningsbeskrivelser bygger meget på at henvise til et allerede eksisterende arbejde, som jeg har lavet. Nemlig mine undervisningsplaner.

En undervisningsplan er et super godt redskab til at holde styr på sin undervisning og opbygning af forløb. Dernæst er det en redegørelse og begrundelse for de didaktisk valg, som du har truffet inden undervisningens start.

Du har med andre ord, sandsynligvis allerede lagt en masse arbejde i en god undervisningsplan for de to skoleår. Hvorfor ikke anvende disse?

Hvorfor ikke lade dem være udgangspunkt for dine undervisningsbeskrivelser?

Kan vi ikke bygge videre på det allerede eksisterende arbejde?

Det tænker jeg at kunne gøre!

Et muligt eksempel – Keep it simple

Her følger en række screenshot af min undervisningsbeskrivelser. Eller det vil sige, at dette er den skabelon, som jeg tiltænker at anvende. 

Jeg har forsøgt at gøre teksten så generel som mulig for på den måde at spare tid + jeg nemt kan gå ind og tilføje og uddybe dele i beskrivelserne.  

Min fremgangsmåde bygger på en ide om, at jeg har slået kompetenceområderne sammen, således jeg kun laver fire undervisningsbeskrivelser. Én til hvert kompetenceområde.

Ofte vil der være forløb, som arbejder på tværs af kompetenceområderne. Jeg finder det ikke vigtigt, at forløbene står flere steder. Jeg skriver forløbet ind, der hvor jeg mener, det hører sig mest til.  

Herefter følger fire sider, hvor de fire Kompetenceområder er opsat i en skabelon, som er let overskuelig og nem at udfylde. 

Der er indsat de færdigheds- og vidensmål, som hører sig til området. Det kan ske, at du skal slette nogle af disse, hvis du ikke har arbejdet med dem. Men det er nemmere at slette, end at skulle til at indskrive disse (= tidsbesparende). Disse mål er taget fra Fælles mål.

Tanken med de indsatte mål, er at du slipper for at indsætte disse i alle disse evt. ekstra undervisningsbeskrivelser. Disse læringsmål vil sandsynligvis allerede stå i din undervisningsplan. Det gør de i hvert fald i min undervisningsplaner, hvorfor der ikke er nogen grund til at indskrive dem en gang til i et nyt dokument til censor. 

Der er markeret med rød tekst, hvor der evt. skal skrives en smule til. Her kan du uddybe og tilføje evt. kommentarer til udvalgte undervisningsforløb.

Dette er således en standard skabelon, hvor du kan gå ind og beskrive, hvordan du generelt har arbejdet med de enkelte indholdsområder.  

Her finder du en skabelon, som du kan redigere i: Undervisningsbeskrivelse (skabelon)

Undervisningsbeskrivelserne skal selvfølgelig fintunes til sommer, da mange madkundskabslærere har nogle hængepartier fra al den “Corona-tabte” undervisning.

Men jeg håber det giver mening.

Afslutning

Tja, det var så min tolkning af arbejdet med undervisningsbeskrivelser.

Jeg tænker det er en måde, hvorpå jeg kan effektivisere mit eget arbejde og bygge videre på allerede eksisterende arbejde.

Det er en skabelon, som jeg kan redigere i de kommende år.

Jeg har i hvert fald for vane at skille mig af med nogle af mine forløb eller dele heraf fra år til år. Jeg evaluerer min undervisning løbende; hvad gik godt, hvad gik skidt, er jeg nødt til at skifte opskrifter eller fagtekster ud for at give plads til andre elementer i undervisning?

Kan jeg skabe mere faglig dybde i min egen undervisning – og i så fald, hvad skal jeg rokere rundt på i min undervisningsplan?

Mon der bliver præciseret dele i den prøveforberedende vejledning?

Det skal jeg lade være usagt.

Alt kan ske i undervisningsverdenen.

Det er i hvert fald mit bud på en standard skabelon, hvor du nemt kan gå ind og beskrive, hvordan du har arbejdet med de enkelte indholdsområder, uden at skulle lave mange undervisningsbeskrivelser. 

Jeg laver fire beskrivelser, som henviser til mine årsplaner, som også sendes til censor. Her gør jeg så en del ud af at beskrive det punkt som hedder “Forløbsbeskrivelse”, således censor kan se, hvordan vi generelt har arbejdet. 

Herfra skal du have udvalgt nogle prøvelæg, som passer nogenlunde til kompentenceområder.

Jeg har lavet et katalog, hvor du kan finde inspiration her: Prøveoplægs katalog