fullsizeoutput 131 2 | Domestic Science
  • Set
    962

Årets nytårsmenu bestod af en Gateau Marcel med vaniljeis, hindbærespuma (hindbærskum), isomalt-knas og en havtornssauce.

Is er egentlig vældig nemt at lave. Kunsten er efter min mening punktet, hvor man varmer cremen op den sidste gang. Her skal du være ekstra opmærksom og røre i iscremen. Og med en dejskraber. Jeg så Morten Heiberg lave iscremen med en dejskraber, da blandingen endelig ikke må sætte sig fast i bunden og derved få for meget varme. Dejskraberen kommer ud i hjørnerne af gryden – hvis du forstod sådan en lille en 🙂

Kan man lave denne i madkundskab? Tja, men en ismaskine vil være at foretrække. Og dem er der ikke mange skoler, som der har råd til. Men det kan være et lille vente projekt til den næste undervisningsgang. Her kunne man så lave pandekager eller vafler.

Vaniljegelato

bcdf3bc420b266657198f66877a16a3e?s=30&d=mm&r=g | Domestic ScienceChristian Svane
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 1 time
Retter Dessert, Is
Køkken Italiensk
Antal 4 personer

Værktøj

  • 1 ismaskine

Ingredienser
  

  • 3 dl fløde
  • 3 dl sødmælk
  • 1 vaniljestang eller 1 spsk vaniljesukker
  • 100 g sukker
  • 4 pasteuriseret æggeblommer

Sådan gør du
 

  • Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en kniv.
  • Kog vaniljestangen op sammen med mælk og fløde. Lad det stå og køle lidt af.
  • Lav en æggesnaps, hvor du blander de pasteuriserede æggeblommer med sukker. Pisk det luftigt.
  • Lad mælke- og flødeblandingen køle lidt af.
  • Den lune mælkeblanding piskes i skålen med æggeblandingen lidt ad gangen.
  • Frem med en dejskraber! Tænd for blusset igen, men kun på middelvarme. Blandingen må endelig ikke sætte sig fast i bunden og ikke få for meget varme. Derfor bruger jeg altid en dejskraber, da den kan komme ud i hjørnerne af gryden – hvis du forstod sådan en lille en:-)
  • Under konstant omrøring med dejskraberen, lunes mælkeblandingen nu op igen til der dannes en tyk creme.
  • Tag vaniljestangen op.
  • Lad cremen afkøle lidt inden den hældes i en ismaskine og røres.

Tip til opskriften

Inden isen er rørt helt færdig, kan du tilsætte lidt hakket chokolade og Wupti så har du en Stracciatella.
Jeg synes du får det bedste resultat på en ismaskine. Har du ikke sådan en, kan du også fryse is i en skål under regelmæssig omrøring. Det yderste lag fryses først til is. Det røres sammen, og sådan fortsætter man, til isen er cremet og frossen. Lige inden den stivner tilsættes den hakkede chokolade.

 

fullsizeoutput 11c | Domestic Science
Vaniljestangen gives et lille opkog sammen med mælk og fløde. Det gør at vaniljekornene trækker ud af vaniljestangen.

fullsizeoutput 11b | Domestic Science
Fløde og sødmælken varmes langsomt op med vaniljestang og korn. Varmen er med til at trække al smagen ud af vaniljestangen, således isen får endnu mere smag fra den dejlige vaniljestang. i alt ynglingskrydderi!

fullsizeoutput 131 1 | Domestic Science
Vaniljeis med en grim, men mega lækker Gateau Marcel (der skal øves lidt).

 

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide