- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set809
Skal vi have Ikea-kødboller, far???
Ungerne er af uransagelige grunde vilde med Ikeas kødboller. Men der er endnu mere happy days, når far laver dem. Eller det vil sige, det at kommer an på hvorvidt ungerne er sure på far, og vil såre hans følelser. Så hedder argumentet nemlig: “At Ikea´s er bedre end dine far!”
Hvor om alt er, så er det nem, billig og lækkert hverdagsmad. Specielt i efterårstiden, hvordan der er mange gode rodfrugter til at lave en god mos på.
Svenske kødboller
Christian SvaneForb. tid 25 minutter min
Tilb. tid 25 minutter min
Samlet tid 50 minutter min
Retter Hovedret, Hverdagsmad
Køkken Nordisk
Antal 4 personer
Ingredienser
Köttbullar
- 500 g kalve- og svinefars
- 1 dl rasp
- 1 1/2 dl mælk
- 1 tsk løgpulver
- 1 æg
- 1 tsk sennepspulver
- 1/2 tsk stødt muskatnød
- 1/2 tsk salt og peber
Flødesovs
- 3 dl piskefløde
- 2 spsk oksefond eller 1 bouillonterning
- 1/2 dl portvin
- 2-3 kviste timian (eller 1 tsk tørret)
- 1/2 tsk peber
- Lidt kulør
Kartoffelmos
- 8-10 kartofler
- 1/2 tsk stødt muskatnød
- 1 dl mælk
- 50 g smør
- Smag til med salt og peber
Sådan gør du
Köttbullar
- Alle ingredienserne røres sammen i en skål.
- Stil farsen på køl en halv times tid.
- Varm en pande op til middelhøj varme. Når panden er varm, kom da smør/stegemargarine på panden.
- Frem med et glas vand og en spiseske. Dyp skeen i vandet, form en lille kødbolle og læg den på panden.
- Steg kødbollerne i ca. 2-3 minutter på hver side ind til de tager lidt farve. Se nedenstående billede.
- Når kødbollerne er stegte, sætter du dem op en tallerken. Nu bruger vi panden til saucen.
Flødesovs
- Så snart du har stegt dine kødboller, kommer du portvin på panden og lader den bruse af, således alkoholen fordamper.
- På med fløden og bring den i kog og tilsæt bouillon og timian.
- Skru ned på middel varme og lad saucen stå og hygge sig.
- Juster saucens farve med kulør og smag til med salt og peber og evt. mere fond/bouillon.
- Kom kødbollerne tilbage i panden og server, eller lad dem ligger i panden i saucen ved lav varme ind til servering.
Kartoffelmos
- Kartofler skrælles og skæres i grove tern.
- Kom dem i en gryde og dæk dem med vand og bring i kog.
- Skru ned på middelvarme og lad kartoflerne koge møre. Det tager ca. 20-25 minutter. Stik lidt i dem med en gaffel. Når gaflen slipper let af grøntsagerne, hældes vandet fra gryden.
- Hæld vandet fra kartoflerne.
- I med mælk, smør og muskatnød. Mos, mos, mos.
- Smag til med salt og peber.
Tip til opskriften
Hvis du vil have mere sauce, kan du spæde til med mere fløde eller evt. mælk.
Du kan evt. snige lidt champignons ind i retten. Smid champignons på panden, så snart kødbollerne er fjernet.
Jeg kan godt lide en rustik kartoffelmos. Og hvad bedre end en oldschool Ikea kartoffelmoser.
Velbekomme.