- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set761
Tænk at noget så lækkert kan være så nemt – og så billigt.
Oplever du, at semidried tomater kan være lidt dyre at anskaffe i butikkerne? Du kan gøre det hele selv – og nemt.
Jeg havde slet ikke tænkt over, at der allerede var påskeferie. Så jeg var kommet til at handle til denne uges madkundskab. Problem: Der kommer ingen elever, Christian… Heldigvis var resten at indkøbene råvarer, som kunne fryses og holde sig. Men jeg stod med 3 bakker cherrytomater. Heldigvis lavede jeg disse semidried tomater i sidste uge, og lillemor mente, at vi skulle have tapas i weekenden. Så i ovne med at skolens tomater. For som jeg plejer at sige: “det er bedre at skide det ude end at smide det ud”. Så skolens tomater røg i lærerens oven.
Husk at dine tomater kan laves i god tid (et par dage inden), da dine semidried tomater kan holde sig ca. 2 uger i køleskab, hvis du dækker dem med lidt olie og smider dem i et patentglas (se nederste billede).
Et godt glas.
500 g cherry- eller cocktailtomater
2 spsk balsamico
1 spsk olivenolie
1-2 kviste frisk timian
Lidt groft salt
Lidt friskkværnet peber
Evt. lidt ekstra olivenolie, hvis du vil konservere tomaterne – men de bliver højest sandsynligt spist.
- Tænd din ovn på 110º over- og undervarme.
- Skyl og vask tomaterne grundigt.
- Halvér tomaterne.
- Smid tomaterne i en skål med olivenolie, balsamico og timian. Vend rundt i sagerne.
- Smid tomaterne på en bradepande med bagepapir. Lad timiankvistene ligge oven på tomaterne og bage med.
- Drys godt med salt og peber over tomaterne.
- Smuldr timiankvistene overtomaterne og læg grenene oven på tomater.
- Knald tomaterne i ovnen og lad dem hygge sig derinde i 3 timer ved de 110º over- og undervarme. Så har du tid til at gøre alverdens andre tapas klar.
Og nu er en lille my af dit store tapasbord klar. Prøv også at knalde disse tomater i en sandwich. De forsvinder hurtigt.
Velbekomme.