- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set937
Skal du have snacks, skal du også have en salsa!
Denne video er den ultimative til at komme i snacks-humør:-)
I morgen skulle vi have startet op på et lille osteforløb. Men så kom Corona-virus…
Det startede med at vi skulle lave en Bandit ostesauce med hjemmelavet nachos. Meen vi kunne godt lige klemme en lækker og billig hjemmelavet salsa ind i planlægningen og arbejdet.
Et glas salsa koster godt og vel 10 kr. Denne salsa kan laves på ingredienser, som jeg vil vove at påstå er i alle husholdninger. Den koster måske lige et par kroner mere, men portionen er større end supermarkedets glas, og du ved hvilke råvarer, som er deri. Altså ÷ E-numrer.
En overvejelser: Er du til en chunky eller en purerede salsa? Når salsaen er knaldet sammen, skal den blendes. Men hvor meget? Det er smag og behag.
Salsa
Christian SvaneIngredienser
- 3 tomater
- 1 løg
- 1 rød peberfrugt
- 2 fed hvidløg
- 1-2 syltede chili(-er). Alt efter temperament
- 1 spsk æbleeddike
- 1 spsk rørsukker
- ½ tsk salt
- ½ tsk peber
- ½ tsk spidskommen
- ½ tsk stødt koriander
- Evt. 2 skævt tabasco
Sådan gør du
- Find alle ingredienserne frem.
- Skær stilken af tomaterne og pil og halver løg og hvidløg.
- Halver peberfrugten, fjern det hvide kød.
- Varm en pande op til middelhøj varme.
- På med lidt olivenolie, således bunden af din pande er dækket af olie.
- Kom tomater, hvidløg, løg, peberfrugt og chilier på panden og steg dem godt af. Der må gerne komme lidt sort farve, da det er med til at give en lidt røget smag til salsaen.
- Kom alle grøntsagerne i en blender eller i en stavblenderkande.
- Tilsæt æbleeddike, rørsukker, salt, peber, spidskommen og stødt koriander.
- Blend til du har den konsistens på salsaen, som du kan lide. Puré eller chunky?
- Smag til med salt, peber og evt. lidt tabasco til sidste.
I en skål med salsa eller på et patentglas og du har en salsa klar til snacks og gæster.
På med lidt olivenolie, således bunden af din pande er dækket af olie.
Kom tomater, hvidløg, løg, peberfrugt og chilier på panden og steg dem godt af. Der må gerne komme lidt sort farve, da det er med til at give en lidt røget smag til salsaen.
Velbekomme.