- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set2.375
Vi arbejder i tiden med proteinrig mad. Det er en del af et forløb, hvor 7. klasserne arbejder med et sundhedsforløb, hvor vi gennemgår kulhydrater, fedt og protein. I den forbindelse laver vi nogle retter, hvor næringsstoffer er rige på enten kulhydrat, fedt eller protein.
Vi arbejder i dette forløb med en røde linsesuppe, da den er rig på protein, og for at holde temaet, skal en suppe have et brød og brødet må skulle have godt med proteiner – for at holde temaet. Derfor proteinboller.
Til en god suppe skal man også have et godt sidekick. Så vi knalder en omgang proteinboller sammen, som vi kan dyppe i suppen. Så holder vi os til proteintemaet for denne undervisningsgang. Proteinbollerne kan også sagtens bruges som morgenboller eller en bolle til madpakken.
Opskriften er tilsat et par spiseskefulde HUSK. Det er for at få en masse fibre i bollerne. Det er Husk nemlig rigt på. Men anvender du opskriften til madkundskab og har et lidt stramt budget, kan HUSK spares væk.
Nåh ja, og så er boller dejlig nemme at smække sammen… Alt i én skål! Ingen hævning, ingen maskineri til undervisningen, ingen klistret fingre. Bare knald det sammen!
Ca. 6-8 styks.
250 g skyr
1 æg
50 g mel
2 spsk chiafrø
25 g sesamfrø
2 spsk HUSK-fibre
75 g finvalsede havregryn
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
1 spsk honning
- Tænd din ovn på 170º varmluft.
- Frem med en god stor skål. Bland hele mulevitten sammen. Lad nu dejen stå i 5-10 minutter og trække, da gryn og HUSK-fibrene skal suge væsken fra skyren.
- Rør dejen godt sammen og form nu bollerne i den størrelse du ønsker. Jeg laver ca. 6 styks.
- Pensl bollerne med mælk eller vand (så sidder græskarkerne bedre fast om lidt).
- Kom græskarkerne ud på køkkenbordet og vend og tryk den øverste del af dine boller i kernerne, således de sidder fast på bollerne.
- Bag dine proteinboller ved 170º i ca. 25 minutter.
Lad bollerne køle lidt af og de er klar til, hvad end du tænker de skal bruges til. Mulighederne er super mange.
Velbekomme.