dsc 0716 | Domestic Science
  • Set
    582

Jeg hader supermarkedernes pitabrød!

Eller det vil sige, at jeg en gang stødte på et tilfældigt mærke (dybfrost vel og mærket), som jeg ikke længere kan huske. Det smagte fortrinligt og havde en passende størrelse. Der skal nemlig være masser af plads til fyld! Ikke lige som supermarkedernes små pitabrød, der knækker når vil putte en agurkskive i dem, eller når man kigger på dem.

Og jeg er måske kommet til at bilde mig selv ind, at det tager for lang tid at lave egne pitabrød. Det tager ingen tid, kan laves i god tid og smager meget mere autentisk.

Med inspiration fra den engelske bagermester Paul Hollywood (den engelske bagedyst), har jeg fundet frem til denne opskrift, hvor jeg har justeret lidt efter egen køkkenbeholdning.

 

Ca. 10 fornuftigt store pitabrød

 

450 g hvedemel

1/2 tsk salt

50 g gær (brug alternativ tørgær)

20 g sesamfrø (prøv med forskellige frøtyper)

3 dl koldt vand

2 spsk olivenolie (og lidt ekstra til æltning af dejen

  1. Si melet i en skål.
  2. Tilsæt salt, sesamfrø, olivenolie og smuldr gær heri. Rør rundt.
  3. Tilsæt halvdelen af vandet og begynd at ælte i skålen med den ene hånd.
  4. Tilsæt en lille smule vand løbende, mens du fortsat ælter videre, indtil du har en blød og smidig dej. Det er ikke sikkert, at du skal bruge al vandet.
  5. Kom et skævt olivenolie på bordet og ælt dejen godt og grundigt i gennem i 5-10 minutter.
  6. Kom dejen tilbage i skålen og lad den hæve i en times tid, indtil den er hævet til dobbelt størrelse.
  7. Forvarm ovnen på 220º Celsius med en bageplade i. Det er den varme overflade på bagepladen, som skaber det sjove luftrum i pitabrødet.
  8. Efter endt hævning deles dejen nu i 10 boller, som rulles ovale med en kagerulle. De skal have en tykkelse på ca. 1 cm.
  9. Smid nu pitadejen på den varme bageplade og bag i 6-7 min ved 220ºc.
  10. Kom pitabrødene i under et viskestykke med det samme sådan, at de holder sig lune og bløde til servering.

dsc 0710 1 | Domestic Science

Olivenolie på bordet og ælt dejen indtil den er blød og elastisk

dsc 07111 1 | Domestic Science

Og så i en skål med dejen. Hævning i en times tid.

 

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide