Pickles

IMG 6775 scaled | Domestic Science
  • Set
    827

Pickles kan være en base til en remoulade, og det er netop det, som jeg bruger denne opskrift til, når vi arbejder med mikroorganismer i starten af 7. klasse.

Her arbejder vi nemlig på at lave hotdogs, da man ved at lave en hotdogs, kan arbejde med mange forskellige vinkler på mikroorganismer. Både hvordan vi kan bruge dem, og hvordan vi kan hindre dem.

Husk eller start med at skolde dine glas til disse pickles. Glassets/glassenes størrelse kan afhænge af hvor stor en portion du laver.

 

IMG 6774 | Domestic Science
Skær alle grøntsagerne i nogenlunde sammestørrelse på ca. 1-2 cm. Hold grøntsagerne adskilte på skærebrættet, da de har forskellige tilberedningstider.

 

Pickles | Domestic Science

Pickles

bcdf3bc420b266657198f66877a16a3e?s=30&d=mm&r=g | Domestic ScienceChristian Svane
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 50 minutter
Retter Konservering, Syltning, Tilbehør
Køkken Global, Mellemøsten
Antal 1 patentglas

Ingredienser
  

Grøntsagerne

  • 100 g blomkål
  • 100 g broccoli
  • 2 gulerødder
  • ½ rød peberfrugt
  • 50 g fennikel
  • squash
  • 30 g syltet perleløg

Sauce/lage

  • 2 dl klar lagereddike
  • 2 dl vand
  • 120 g sukker
  • 1 spsk dijonsennep
  • ½ tsk karry
  • ½ tsk gurkemeje
  • 3 spsk majsstivelse til jævning
  • Lidt salt og peber

Sådan gør du
 

Grøntsagerne

  • Gør en skål med koldt vand klar.
  • Skyl alle grøntsagerne mega godt – undtagen perleløg, da de kommer fra glas.
  • Skær alle grøntsagerne i nogenlunde sammestørrelse på ca. 1-2 cm. Hold grøntsagerne adskilte på skærebrættet, da de har forskellige tilberedningstider.
  • Sæt en gryde over med 5 dl vand og 1 tsk salt og bring i kog.
  • Kog først gulerødderne til de er møre – ca. 5-10 minutter. Fisk gulerødderne op og kom dem i skålen med koldt vand for at stoppe tilberedningen.
  • Kog nu blomkål, fennikel og broccoli til de er møre – ca. 4-5 minutter. Kom i skålen med koldt vand for at stoppe tilberedningen (må gerne blandes med de andre grøntsager).
  • Kog peberfrugt og squash til de er møre – ca. 2-3 minutter. Kom i skålen med koldt vand for at stoppe tilberedningen (må gerne blandes med de andre grøntsager).

Sauce/lage

  • Kom eddike, vand, sukker, gurkemeje, karry og sennep i en kasserolle og bring i kog.
  • Skum evt. urenheder af, hvis det skulle blive nødvendigt.
  • Mens væsken bringes i kog, kan du klargøre en jævning af 3 spsk majsstivelse og 6-7 spsk koldt vand i en lille skål eller et glas. Majsstivelsen skal være helt opløst.
  • Nu piskes jævningen i den kogende væske. Det må godt blive til en god tyk sauce, da grøntsagerne vil udvande saucen en smule.
  • Sigt vandet fra grøntsagerne i et dørsalg.
  • Tag kasserollen af blusset og tilsæt grøntsagerne – vend rundt heri.
  • Tilsæt perleløg (kan evt. hakkes fint).
  • Hæld dine pickles på skoldet glas, sæt låg på og sæt i køleskab.

Tip til opskriften

Ca. 2 uger på køl og dine pickles er klar. Vi tager dem i brug efter en uges tid, hvor vi anvender disse pickles til en remoulade.

Hæld dine pickles på skoldet glas, sæt låg på og sæt i køleskab.

Ca. 2 uger på køl og dine pickles er klar. Vi tager dem i brug efter en uges tid, hvor vi anvender disse pickles til en remoulade.

Disse pickles er lige til at smide på en mad med roastbeef eller som et mad mange tilbehør til et tapasbord.

 

Remoulade

bcdf3bc420b266657198f66877a16a3e?s=30&d=mm&r=g | Domestic ScienceChristian Svane
Forb. tid 15 minutter
Retter Dressing, Tilbehør
Køkken Frankrig

Ingredienser
  

  • 2 dl mayonnaise
  • 3-4 spsk pickles
  • 1-2 drueagurker
  • 1-2 tsk kapers
  • 1 tsk sennepspulver

Sådan gør du
 

  • Drueagurker og kapers hakkes fint.
  • Bland alle ingredienserne sammen. Det kan ske at du lige skal justere din remoulade i smagen. Måske lidt salt, peber, lidt mere pickles eller måske syre fra agurkerne?

 

 

Hvis du nu ikke spiser så mange pickles ad gangen, kan du med fordel opbevare i mindre glas. Når du først har åbnet et glas, bliver holdbarheden kortere. Hvis du lader dine pickles stå urørt i køleskabet, kan de sagtens holde sig en god måneds tid. Når du har taget hul på et glas, er holdbarheden ca. 1-2 uger-ish.

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide