tempimageal2vre | Domestic Science
  • Set
    1.644

Skal der ryddes op i køleskabet?

Så er en madtærte lige sagen!

Jeg bruger denne opskrift, når vi arbejder med mørdej i undervisningen. Vi blindbager citrontærter og laver denne madtærte, hvor vi ikke blindbager. Så kan eleverne se og opleve forskellen med denne teknik. Dernæst får vi lavet lidt fra det salte og det søde køkken, hvilket jo bare er en god kombi til en god undervisningsgang.

Madtærter er en fantastisk ting af lære at lave. Der er mange læringspotentialer i arbejdet med madtærter og mørdej. Dels er der nogle teknikker i arbejdet med dejen, dels er der rig mulighed for at perspektivere maden til mange emner. Mange emner, som kan lede tilbage til det gode målid en madtærte er. Skal der arbejdes med æg, deje eller bæredygtighed? Så kan du trække denne opskrift op af skuffen. En god madtærte er en super måde at arbejde med i praksis, hvis du arbejder med bæredygitighed. Skal der arbejdes med de ting, som der nu er i et køleskab, eller måske med sæsonbestemte råvarer? Så er der mange muligheder med en madtærte. Du kan med andre ord, nemt ændre på råvarerne i denne tærte. Du har din grunddej og et fyld bestående af fløde, æg og ost. Så kan du spæde til med de ting du har i køleskabet, eller som er i sæson.

Madtaerte | Domestic Science

Madtærte

bcdf3bc420b266657198f66877a16a3e?s=30&d=mm&r=g | Domestic ScienceChristian Svane
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 1 time 5 minutter
Retter Bagning, Bæredygtighed, Hverdagsmad
Køkken Global
Antal 1 styk

Ingredienser
  

Dej

  • 150 g hvedemel
  • 75 g rugmel
  • 150 g smør
  • 1 æg
  • 1 tsk salt

Fyld

  • 2 dl fløde
  • 3 æg
  • ½ tsk spidskommen
  • 1 tsk timian (eller en kvist frisk timian)
  • 1 dl creme fraiche
  • 100 g bacon
  • 2 peberfrugter
  • 1 porre
  • 1 løg
  • 50 g revet ost fx parmesan eller vesterhavsost

Sådan gør du
 

Dej

  • Tænd din ovn på 220 grader over- og undervarme.
  • Skær smørret i tern.
  • Kom mel, rugmel og smørtern i en skål. Arbejd smør og mel godt sammen til en let og smuldret masse.
  • I med salt og æg og saml det hele til en lækker blød mørdej.
  • Pak mørdejen ind i film og sæt på køl 20-30 minutter. Dette gør vi så lang tid som muligt i madkundskabsundervisning, da vi ikke kan have dejen til at lægge så lang tid i køleskabet i timerne. Jeg har også prøvet at springe dette trin over, hvilket gjorde at dejen sank en lille bette smule under bagning. Men ikke verdens undergang. Smagen den samme, men finishen er ikke helt i øjet.
  • Frem med to stykker bagepapir og læg dejen herimellem.
  • Rul dejen ud mellem bagepapirerne med en kagerulle.
  • Læg nu dejen i din tærteform. Alternativt, kan du lade dejen blive på det ene stykke bagepapir og komme det ned i tærteformen = mindre/lettere rengøring. 
  • Dejen skal helt ud og op til kanten og skær alt overskydende mørdej fra. Prik bunden med en gaffel.
  • Forbag tærten i 10 minutter ved 220 grader.

Fyld

  • Riv osten groft på råkostjern.
  • Kom fløde, æg, ost, creme fraiche, spidskommen og timian i en skål og rør sammen.
  • Varm en pande op til middelhøjvarm og tilsæt og rist baconen sprøde på den varme pande.
  • Imens ordnes og vaskes porren og snittes fint.
  • Snit peberfrugterne i strimler eller tern.
  • Skær løget i tynde ringe.
  • Kom porre, peberfrugt og den ristet bacon i flødemassen. Du bestemmer selv om du vil have baconfedtet med i fyldet. Det giver smag, men også noget fedt…

Samling af tærten

  • Fordel flødemassen i tærtebunden.
  • Fordel de fine løgringe på toppen af flødemassen i tærten.
  • Bag madtærten i midten af ovnen ved 200 grader i 25 minutter.

Tip til opskriften

Blindbagning – hvis du vil. Du lægger et stykke bagepapir oven på dejen og hælder tørrede bønner, kikærter eller ris oven på, så mørdejen ligger lidt i “pres”. Kikærter holder dejen mod kanterne, således den ikke falder sammen. Bag i ca. 15 minutter ved 220 grader.
Tag nu bagepapir og kikærter op af formen, og sæt derpå mørdejen i ovnen igen. Bag i yderligere 5 minutter.

Tærte har godt af at stå i 10-15 minutter inden servering. Så sætter fyldet sig, giver en lidt bedre konsistens på tærten og bliver nemmere at skære i. Dog kan det ske, at der ikke er tid til dette i en madkundskabstime – afhængigt af den tid eleverne måtte have til rådighed.

 

 

| Domestic Science
Beklager billedekvaliteten… Frem med to stykker bagepapir og læg dejen herimellem. 
tempimagebeicof | Domestic Science
Læg nu dejen i din tærteform. Dejen skal helt ud og op til kanten og skær alt overskydende mørdej fra. Prik bunden med en gaffel.
tempimage7lmurr | Domestic Science
Du lægger et stykke bagepapir oven på dejen og hælder tørrede bønner, kikærter eller ris oven på, så mørdejen ligger lidt i “pres”. Kikærter holder dejen mod kanterne, således den ikke falder sammen.
tempimagesj4gfi | Domestic Science
Tag nu bagepapir og bønner/kikærter op af formene, og sæt derpå mørdejen i ovnen igen. Bag i yderligere 5 minutter.

 

tempimage8undna | Domestic Science
Fordel flødemassen i tærtebunden.
tempimageal2vre | Domestic Science
Bag madtærten i midten af ovnen ved 200 grader i 25 minutter.

Lidt tilbehør til tærten vil gøre godt til et hovedmåltid om aftenen. En god salat eller en coleslaw vil være et ganske fortrinligt akkompagnement til tærten. Så får vi endnu mere grønt ind i måtidet.

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide