Karbonader med stuvede grønærter

fullsizeoutput 9f1 1 | Domestic Science
  • Set
    1.192

Ingen fancy pancy her!

Dette er good old school karbonader. Plain and simple. Ingen dikkedarer… #deterikkeraketvidenskab.

Nu er jeg så heldig at være gift med den dejligste thybo med gode solide rødder i det danske køkken, og som formår at holde værdierne i hævd. Derfor laver hun de mest fantastiske karbonader med stuvede grønærter!

Der behøves ikke altid at gå al mulig gourmand i madlavningen, og man behøves ikke altid at skulle sætte sit eget præg på alskens retter. Nogen retter er bare klassikere, fordi de er det. Det er der en grund til. De er nedarvet gennem generationer og bærer præg af den egn, hvor retten stammer fra. Sådan er det også med karbonadens kamp mod krebinetten – og omvendt. Måske et lille eventyr kunne friste?

Det er disse dele af madkulturen, vi skal holde fast i, nu hvor vi lever i et mere og mere multikulturel (mad-)tilværelse. Globalisering har medført indtryk og udtryk af/for mad fra hele verden, og det er mega fedt. Men det er også vigtigt, at vi ikke bliver for rodløse – og her kan madlavningen hjælpe os godt på vej. Kend din kultur og dine rødder, og respekter de andre. Husk karbonaden!

En super god ret til undervisning, hvis man skal lære elever jævne sovs vha. smørbolle. Eleverne kan generelt træne mange kundskaber og færdigheder gennem denne fantastiske ret.

Karbonader

Start med at skrælle kartoflerne, i en gryde med dem, dæk dem med vand og bring dem i kog. Skru ned på middelvarme, når vandet koger. Kartofler tager nemlig lidt tid om at koge møre + de kan holde sig varme i et godt stykke tid. Bare lige hæld vandet fra dem, når de er kogt møre.

Begynd først at stege dine karbonader, når din gulerødder til dine grønærter er møre. Så bliver din karbonade ikke tør eller kold. Det er vigtigt at snakke sammen, hvis man er flere om maden. Hvornår gør vi hvad?

Karbonader | Domestic Science

Karbonader

bcdf3bc420b266657198f66877a16a3e?s=30&d=mm&r=g | Domestic ScienceChristian Svane
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 1 time
Retter Hovedret, Hverdagsmad
Køkken Dansk
Antal 2 personer

Ingredienser
  

Karbonader

  • 200 g svine- og kalvefars
  • 1 æg
  • Ca. 1 dl rasp
  • 1/2 dl mel
  • Lidt salt og peber til krydring
  • Godt med smør til stegning

Grønærter

  • 3-4 gulerødder
  • 3 dl vand
  • 1 tsk salt
  • 200 g ærter
  • 2 spsk smør
  • 2 spsk hvedemel
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • 1 lille bundt persille

Sådan gør du
 

Karbonader

  • Kødet deles i 2 portioner, hvor de formes som boller.
  • Karbonaderne trykkes flade eller hakkes med kniv (lige som hakkebøffer).
  • Hæld mel og rasp i hver deres dybe tallerken og slå ægget ud i en trejde dyb tallerken.
  • Krydr karbonaderne med salt og peber inden de vendes i mel, æg og så i rasp på begge sider.
  • Put smør på en middelhøj varm pande.
  • Når smørret bobler og syder, steger du karbonaderne på hver side i ca. 4-5 minutter.
  • Vend karbonaderne når de er gyldenbrune på den første side.  Skru evt. ned til middel varme, hvis karbonaderne tager meget farve.

Grønærter

  • Kom vand og salt i en kasserolle.
  • Skræl, halvér gulerødderne og halvér den halve gulerod igen. Guleroden er nu delt i kvarte.
  • Skær de kvarte gulerodsstave på tværs i små tern, og kom dem i en kasserolle med grøntsagsbouillon.
  • Fuld skrald på komfuret, sådan at du kan bringe gulerødderne i kog. Når vandet koger, skruer du ned på middel varme. Kog gulerødderne møre i kasserollen.
  • Når gulerødderne er møre, hældes ærterne i og kog yderligere 2 minutter.
  • Rør smør og mel til en smørbolle i en skål. Tilsæt lidt mel ad gangen, indtil der er dannet en fast kugle.
  • Kom nu smørbollen i vandet med grøntsagerne og lad den ligge i ca. 1 minut til den er næsten opløst – rør rundt.
  • Lad stuvningen koge i 2 minutter og smag til med salt og peber. Skru evt. ned på meget lavt blus indtil karbonaderne + tilbehør er klar.

Tip til opskriften

Smag til med salt og peber og tilsæt den hakkede persille.
Hertil skal man anbefales selvfølgelig nogle gode kartofler.

En smørbolle, aka Beurre Maniér, består lige dele smør og mel. Melet æltes godt og grundigt sammen med smørret og rulle til en kugle. Kugle tilsættes sovs eller suppe, når det koger. Smørbollen opløser sig stiller og rolig heri, og der piske efterfølgende i sovsen/suppen.

En stuvning er ingredienser, oftest kød eller grøntsager, tilberedt ved langsom kogning i vand, mælk eller fløde, der er jævnet (ofte med smørbolle).

Karbonader1 | Domestic Science

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide