Kanelkrans

Kanelkrans
  • Set
    998

Kanelkrans kunne være én af mange kager på et sønderjysk kaffebord.

Meeen det kunne også godt bare være en ganske almindelig kage på gærdej, som du får til eftermiddagskaffen – uden tretten andre kager…

Jeg bruger denne opskrift som en del af et miniforløb, hvor arbejder med dansk madkultur. Her laver vi vores eget sønderjyske kaffebord, hvor eleverne laver en hulens masse kager, som så sættes på et fællesbord, hvor alle, i bedste kaffebordsstil, kan smage på de mange forskellige kager.

Du kan læse mere om: Det sønderjyske kaffebord her.

En nem kage, som ser mega lækker ud, når du twister dejen.

Kanelkrans

Kanelkrans

bcdf3bc420b266657198f66877a16a3e?s=30&d=mm&r=g | Domestic ScienceChristian Svane
Forb. tid 45 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 1 time 5 minutter
Retter Bagning, Kage
Køkken Sønderjysk kaffebord
Antal 1 styk

Ingredienser
  

  • 25 g gær
  • 2 ½ dl mælk
  • 50 g sukker
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 æg
  • ½ tsk salt
  • 100 g blødt smør
  • 475 g hvedemel

Remonce

  • 150 g sukker
  • 150 g blødt smør
  • 3 tsk kanel
  • 1 tsk vaniljesukker

Sådan gør du
 

  • Del smørret i små tern.
  • Kom gær, mælk, sukker og kardemomme i en stor skål og opløs i væsken (eller røreskål, hvis du bruger røremaskine).
  • Slå 1 æg ud i et glas og mix med en gaffel.
  • Tilsæt ca. halvdelen af ægget til skålen. Gem resten til pensling af bagværket.
  • Tilsæt hvedemel og salt og ælt dejen mega godt igennem – gerne 5-10 minutter (her er røremaskinen ekstra dejlig). Hvis dejen er meget klistret, kan der evt. lige tilsættes 1-3 spsk ekstra hvedemel.
  • Ælt smørtern i dejen. 
  • Saml dejen og stil den til hævning i ca. 15-20 minutter i skålen med et rent viskestykke over.

Remonce

  • Mens dejen hæver, banker du en remonce sammen.
    Tænd din ovn på 200 grader over- og undervarme.
  • Alle ingredienserne blandes sammen i en skål, hvor du kan røre og masse rundt med en gaffel. Vi skal nemlig have arbejdet sukker, kanel og vaniljesukker arbejdet godt ind i smørret.

Samling

  • Nu har du en dej og et fyld. Det skal vi have banket sammen!
    Kom lidt mel på bordet, hvor du skal arbejde.
  • Først kan du med fordel trykke dejen ud i et rektangel.
  • Med en kagerulle forsøger du at rulle dejen ud, således den har nogenlunde ens tykkelse. Du må gerne vende dejen et par gange, således den ikke sætter sig fast i bordpladen. Drys evt. med lidt mel, hvis dejen klistrer en smule.
  • Smør remoncen ligeligt ud på dejen.
  • Rul nu stille og roligt dejen ind over sig selv på den lange led til du har en lang pølse.
  • Tag en køkkenkniv og del dejen på tværs (se nedenstående billede).
  • Twist de to halve pølser om hinanden. Du vil så vidt muligt gerne have “kanelstriberne” til at pege lidt ud, da det ser godt ud + sukkeret vil karamellisere under bagning.
  • Kom den flettede pølse på en bageplade med bagepapir og form den som en flot cirkel.
  • Lad dejen efterhæve 10-15 minutter under viskestykke.
  • Pensl kanelkransen med det resterende æg.
  • Bag kanelkransen i 20 minutter ved 200 grader Celsius over- og undervarme.

Tip til opskriften

Du kan evt, drysse lidt perlesukker på kanelkransen, inden den sætter i ovnen, eller du kan lave en glasur, som kan komme på kanelkransen, når den er afkølet.

 

Kanelkrans
Med en kagerulle forsøger du at rulle dejen ud, således den har nogenlunde ens tykkelse. Du må gerne vende dejen et par gange, således den ikke sætter sig fast i bordpladen. Smør remoncen ligeligt ud på dejen.
Kanelkrans
Rul nu stille og roligt dejen ind over sig selv på den lange led til du har en lang pølse.
Kanelkrans
Tag en køkkenkniv og del dejen på tværs.
Kanelkrans
Twist de to halve pølser om hinanden. Du vil så vidt muligt gerne have “kanelstriberne” til at pege lidt ud, da det ser godt ud + sukkeret vil karamellisere under bagning.
Kanelkrans
Kom den flettede pølse på en bageplade med bagepapir og form den som en flot cirkel.
Kanelkrans
En bagt kanelbandit til afkøling… Jeg er nok typen, som godt kan finde på at lave lidt ekstra remonce, da det bare gør kagen lidt med mushy… Men ovenstående mængder er superfine til madkundskabsbudgettet.
Kanelkrans
At servere – med glasur. Lad kageorgiet begynde…

Med denne opskrift, er du faktisk også meget tæt på at kunne lave kanelsnegle. Så skal du bare skære dejpølserne på tværs, når du har smut dejen med remonce og rullet den sammen.

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide