Hvad kan plakater – og modeller?

Hygiejne med vandmaerke | Domestic Science
  • Set
    76

Altså ud over at være til pynt og inspiration.

De kan mega meget!

På plakater kan der være faglige modeller, som kan støtte elevernes arbejde, hvor modellerne kan forenkle en del af virkeligheden og den teori, der måtte ligge bag. Med andre ord kan en model synliggøre en hulens masse videnskab – på lidt plads. Og der er masser af videnskab i madkundskabens fire indholdsområder (find begreber her).

Så kan vi tage al denne videnskab og forenkle, komprimere og skabe en gengivelse af teoriens virkelighed, således den skan støtte eleverne i madkundskab?

Ja, det kan vi!

Opskriften paa en god madkundskabstime webshop | Domestic Science
Her er plakat, hvor strukturen på en madkundskabslektion kan tage sig ud. 4 vigtige punkter, som husker eleverne på lektionens faser.

 

Hvad er en model?

Som geografilærer har jeg arbejdet en del med modeller i faget, da det er en del af den naturvidenskabelig prøve.

Her skal eleverne stifte bekendtskab med modeller, hvor de skal kunne aflæse og analysere modeller og til tider også skabe modeller.

“En model er en forenklet gengivelse af en udvalgt del af virkeligheden med det formål at støtte konstruktionen af mentale repræsentationer/modeller hos brugeren af modellen” (Brandt & Johansen, 2014, s. 13).

Altså kan en model meget! Den kan forenkle dele af virkeligheden i madens verden. Og er der til tider ikke brug for dette i et fag, hvor tid ikke altid hænger på træerne og ikke bliver altid bliver prioriteret på flere skoler?

Vi kan altid diskutere i hvilke grader vi skal arbejde med modellering i madkundskab. Måske modelleringsbegrebet sågar har en plads i udviklingen af de nye Fælles mål for madkundskabsfaget?

 

Typer af modeller

Vi kan arbejde med mange forskellige modeller i undervisning.

Her følger et udsnit af de modeller, som ASTRA henviser til i artiklen “Brug af modeller og modellering i udskolingens naturfagsundervisning“:

De konkrete modeller kan være forstørrede eller formindskede udgaver af den repræsenterede virkelighed. Der kan også være tale om en model i forholdet 1:1. De konkrete modeller er lavet af en eller flere typer materialer, hvor en 3D-effekt gør dem mere taktile. Det kunne være den klassiske 3D-madpyramide.

Symbolmodellerne er karakteriseret ved brug af koder og symboler. Det være sig videnskabelige udtryk i madkundskaben, som fx kemiske formler, reaktionsligninger i maden osv. Illustrationsmodeller kan illustrere alt fra objekter af mad, fænomener eller processer i maden og systemer og sammenhænge. De optræder oftest i 2-d og på papir, typisk som tegning, diagram eller graf.

Verbale modeller kommer oftest til udtryk som sproglige sammenligninger med en anden del af virkeligheden.

Simuleringsmodeller efterligner fænomener, begivenheder, processer og systemer og er ofte baseret på sammenhænge ved brug af computere eller andre digitale enheder. Kan også være rollespil.

I madkundskab er jeg specielt fortaler for brugen af symbolmodellerne, og ser også et potentiale i at eleverne skal arbejde med og udvikle disse. Dog

 

Relevans i undervisningen

Lad mig understrege at jeg er ikke fortaler for mere teoretiseret undervisning i madkundskab. Men jeg mener derimod at plakater og modeller kan hjælpe eleverne i den del af undervisningen, som er teoretisk og som giver eleverne en vis baggrundsviden i videnskab om, omkring og i maden. For teori kan understøtte det praktiske arbejde. Og således kan et arbejde med modeller lige så – eller skabe en vis sammenhængsforståelse.

En model i madkundskab skal således ikke afløse al læsning i faget, men den kan anvendes til at tease for teorien i et nyt emne, skabe overblik og sammenhængsforståelse eller bruges som en opsamling på et afsluttet forløb, hvor modellen kan agere huskeark for al den viden, der måtte være i et forløb eller dele heraf.

 

Modeller kan tage sig ud på mange måder, som du ser her. 

Jeg ser arbejdet med modeller i madkundskab som en hjælp til eleverne. En hjælp, som angivet i overstående citat, hvor vi forenkler virkeligheden og skaber støttende konstruktioner for eleverne, når de arbejder med fagets indhold. Her kan modeller blive gode “huskesedler”, når de hænger i eller omkring faglokalet. Det er en konstant påmindelse, om noget eleverne har været igennem. Og forhåbentlig vil eleverne kunne huske dele af tidligere forløb, når de spotter plakater med alverdens modeller.

 

Plakater og modeller i prøvesammenhænge

Er du også ved at være træt af oplæsning fra dias til madkundskabsprøven?

Her kan modellen på plakaten noget.

Plakaten og modellen samler op på teorien inden for et given område. Med andre ord kan eleverne anvende og forklare ud fra en plakat/model, hvilket kan skabe et helt andet naturligt flow i snakken til en prøve. På samme tid hjælper plakaten/modellen eleven til at huske, hvad det er snakke skal handle om. Dette vil selvfølgelig kræve at eleven har sat sig nogenlunde ind i teorien og arbejdet inden – men det er vel hele humlen af netop prøven;-)

 

Find plakater og modeller til din undervisning her: Butik

I den kommende tid vil der komme mange flere plakater på webshoppen, hvor du finder pakker med plakater og modeller, som arbejder ind i de forskellige indholdsområder og deres mange begreber. Det lade sig være sundhedsplakaten, bæredygtighedsplakaten og modeller med Maillard-reaktioner, hævemidler, sensorisk, hygiejne, karamellisering og meget meget mere. 

 

Jeg arbejder på en ny E-artikel om netop Modellering i madkundskab, hvor jeg vil folde dette begreber endnu mere ud (end i denne artikel), som en måde at arbejde med den teoretiske facet i madkundskabsfaget.

Køb og læs evt. mere om E-artikel her: E-artikel: Strukturering af arbejdsprocesser i madkundskab

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide