- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set833
Madklassen på besøg og temaet er italiensk mam.
Når man går ind på en hvilken som helst italiensk restaurant, er der altid disse små brødpinde. Nogle steder er det nogle fabrikerede kedelige pinde. Men de gode steder har nogle hjemmelavet banditter. Man kan næsten nå at æde sig mæt i grissinier inden selve maden bliver serveret, hvis de er gode nok.
Det er en lækker lille spise, når man får gæster. Så kan der lige snackes med et glas vin, mens den sidste mad bliver klar.
ca. 30 styk
25 g gær
1 dl lunt vand
1 tsk salt
1 dl olivenolie
250 g tipomel
50 g fuldkornshvedemel
Mælk til pensling
- Tænd din ovn på 220º over- og undervarme. Husk varmluft, hvis du tager to bageplader i brug.
- Gær opløses i vandet.
- Tilsæt salt og olivenolie.
- Tilsæt fuldkornshvedemelet.
- Tilsæt tipomelet lidt ad gangen, mens der æltes.
- Drys lidt mel på bordet og tryk dejen sammen herpå. Del dejen i to stykker.
- Rul dejen ud i ca. 30 x 20 cm (passer nogenlunde med en bageplade) og skær dejpladen med en pizzaskær i ca. 2 cm bredde.
- Tril de tynde dejstykker til små pølser. Dette kan du gøre ved at sprede dine fingre og trille dejen mellem fingre/hænder og bordet. Ellers brug fantasien og lav alle mulige former af pinde.
- Dejpindene lægges på en bageplade med bagepapir. Det passer fint med 2-3 cm mellemrum mellem dejpindene.
- Lad grissinierne efterhæve i 10 minutter.
- Pensl med mælk.
Bages ved 220º i ca. 15 minutter, eller til de er gyldne. De skal være sprøde.
Test ved at knække en enkelt. Hvis den ikke er sprød nok, kan du lige give den lidt mere (evt. ved lavere temperatur, hvis grissinierne er blevet gyldne).
Server dem som sagt lige en maden som en snack til et glas vino, et skinke, salami, oliven og/eller med lidt dipdip-namnam i form af pesto.
Velbekomme.