- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let

-
Set833
Lækker morgenmadskrymmel.
Man kan efterhånden finde tusinde opskrifter på granola på nettet. I sidste ende tror jeg det er et spørgsmål om, at bruge alle de typer af nødder, frø og kerne, som du godt kan lide, og giv den gas med disse. Dog vil jeg på det kraftigste anbefale at vende nødder, frø og kerne i smeltet kokosolie. Det er helt fantalastisk! Kokosolien tilfører både sødme, kokossmag og hjælper til en karamellisering. Og så er kokosolie til at komme til for penge.
Man kan godt nøjes med mere klassiske og gængse nødder som hasselnødder, mandler og valnødder. Paranødder og pekannødder kan koste en arm…

Granola
Ingredienser
- 200 g havregryn
- 90 g kokosolie
- 3 spsk akaciehonning
- 40 g hørfrø
- 50 g græskarkerne
- 75 g poppet quinoafrø
- 60 g kokoschips (kokosflager/mel kan også gøre det)
- 40 g paranødder
- 40 g pekannødder
Sådan gør du
- Tænd en ovn på 180º varmluft.
- Smelt kokosolie og honning i en gryde.
- Kom alle nødder, kerner og frø i en kæmpestor skål. Bland godt og grundigt.
- Hæld kokosolie-/honningblandingen og i skålen og vend det godt og grundigt rundt.
- Bagepapir på en bageplade, hæld hele muletjavsen heri og fordel det godt ud på bagepladen.
- Bag granolaen i ca. 15-16 minutter ved 180º varmluft. Vend godt rundt i granolaen hvert femte minut.
- Lad granolaen køle lidt af inden anvendelse.
Tip til opskriften

Når denne røvfuld granola er kølet af, kan du kyle den i patentglas, og så kan den snildt hold sig i et par uger. Nem morgenmad – køb noget yoghurt, kyl lidt granola over og lidt friskt frugt.
Denne portion granola er måske lidt dyr at producere i første omgang, men der er autentisk krymmel til yoghurten i lang tid! Du ved, hvad der er i granolaen, frem for supermarkedets E-numre m.m. Hvis du altså går op i sådan noget.

Sidst men ikke mindst, kan granola lige laves dagen eller aftenen inden. Så er morgenmaden nærmest klar.
Velbekomme.