- 27. september 2022
- by Christiansvane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
-
Set1.213
Sønderjysk kaffebord? Og i folkeskolen?
Rolig nu… Det kaldes kaffebord, men det handler mest af alt om kager – og ikke mindst dansk (mad)-kultur.
Her følger et miniforløb, som jeg anvender som en del af mit arbejde med dansk madkultur på 6. årgang.
Forløbet er faktisk så mini, at det kun er en enkelt undervisningsgang.
Indledning
Vi dykker ned i en bestemt region i Danmark, nemlig Sønderjylland. Her er de nemlig berømte for deres kagebord. Og dette kagebord har en masse historie, som er værd at tage med i undervisningen, når vi skal se lidt nærmere på dele af den danske madkultur.
Tanken med dette forløb er, at du arbejder sammen i to-tremandsgrupper om en opskrift. Bagværket bliver en del af klassens fælles sønderjyske kagebord, hvor alle kan smage på de mange forkellige kagespecialiteter i slutningen af timen.
Historien bag det Sønderjyske kaffebord
Læs mere her: Det sønderjyske kaffebord
Kagerne
Nedenstående finder du links til 13 kager, som tager lidt tid at lave. Men der er også indsat links til småkager. Småkagerne tager nemlig ikke så megen tid at lave.
Så vil du arbejde med sønderjyske kager eller småkager? Eller begge dele?
Her finder du en liste med sønderjyske specialitet til kaffebordet.
Der vil løbende komme links ud til de forskellige kager, efterhånden som der er opskrifter på Domestic Science hertil.
Kaach
- Pommel
- Kanelkrans
- Galopkringel
- Bistik
- Katøffelkaach
- Sirupskaach
- Ambrosiakaach
- Bestefar me skæch
- Rolade
- Kongestamme
- Strifftårte
- Kokosmakrone
- Hindbærsnit
Småkaach
- Fransk vaffel
- Goe raj
- Fedtebrøø
- Wrewl
- Finskbrøø
- Fedtkaacher
- Sokkekringle og prææstkrans
- Knepkager
- Pommenikle
- Havregrynskach
- Ingenting
Opgave
Hvad er dansk madkultur?
Nok er vi en bette land, men der spises måske lidt specielt i de forskellige egne af landet?
Ved du måske måske, hvad dabs er, eller hvorfor det ofte kaldes for fynsk brunsviger – og er brunsvigeren egentlig overhovedet fra Fyn?
Dette er en meget fri og åben opgave, hvor du skal undersøge andre dele af den danske madkultur på internettet. Her kan du eksempelvis søge på “hvad er dansk madkultur” eller “danske egnsretter” osv.
Hvad finder du mon af spændende brudstykker af dansk madkultur?
Lærervejledning
Tanken med dette forløb er generelt, at eleverne arbejder sammen to mand om en opskrift. Bagværket bliver en del af klassens sønderjyske kagebord, hvor alle kan smage på de mange forkellige kagespecialiteter. Det er således forskelligt, hvad eleverne kommer til at lave og nogen opskrifter er lidt nemmere end andre. Tanken er, at inspirere hinanden til at gå hjem og bage nogle af de andres kager.
Vil du bruge flere undervisningsgange på forløbet, vil man nemt kunne brede opskrifterne ud på flere gange og lade eleverne bage de samme kager i grupper. Det kunne fx deles op i en undervisningsgang med småkager og gærdeje. Mulighederne er mange.
Vi vælger eller laver en lodtrækning gangen inden denne undervisningsgang, således eleverne ved, hvilken kage de skal arbejde med den følgende gang. Måske nogen endda går hjem og øver sig. Om ikke andet, skal eleverne læse opskriften som en lektie.
På selve bagedagen, skal eleverne bage deres kage, som bliver en del af et større sønderjysk kagebord i klassen.
Det kan ske, at jeg nedsætter nogle af hævetiderne i opskrifterne. Dette gør jeg tit i madkundskabstimer, og eleverne kan sagtens få fine resultater. Jeg fortæller altid eleverne, at jeg vil følge hævning og efterhævning lidt mere nøje der hjemme, men at vi i skoletid kan være en smule presset af tiden og lektionernes længde. Det ændre dog ikke på, at vi sagtens kan lave kagerne inden for de to hele timer, som vi har til rådighed.
Mens kagerne er i ovnen, ryddes køkkenerne grundigt op.
Dernæst følger en meget fri og åben opgave, hvor eleverne skal undersøge andre dele af den danske madkultur på internettet. Her kan eleverne eksempelvis søge på “hvad er dansk madkultur” eller “danske egnsretter” osv. Denne opgave laver eleverne, mens kagerne er i ovnen (læs: kan jo være forskelligt fra makkerpar til makkerpar, afhængigt af sværhedsgrad og arbejdsindsats).
Dette kan lede frem til nogle spændende snakke over et stykke kage eller ti senere.