- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set719
Bradepandekage til gymnastikopvisning i SGIF. Man skal selvfølgelig altid smage på maden, inden den serveres – med en kop kaffe på terrassen.
Dette er en klassiker, som er et sikkert hit til eftermiddagskaffen eller større komsammen. Den er utrolig nem at lave og er en god introkage til madkundskab.
Det er en kaloriebombe uden lige! Og det smager fantastisk.
Den du ved nok…
Christian SvaneForb. tid 15 minutter min
Tilb. tid 25 minutter min
Samlet tid 40 minutter min
Antal 1 lille bradepande
Ingredienser
Kagen
- 300 g sukker
- 4 æg
- 3 dl mælk
- 450 g hvedemel
- 3 tsk vaniljesukker
- 4 spsk kakao
- 3 tsk bagepulver
- 200 g smeltet margarine
Glasur
- 200 g smeltet margarine
- 7 spsk kaffe
- 2 ½ spsk kakao
- 3 tsk vaniljesukker
- 200 g kokosmel
- 250 g flormelis
Sådan gør du
Kagen
- Smelt margarinen i en kasserolle.
- I mens piskes sukker og æg i en stor skål.
- Mel, vaniljesukker, bagepulver og kakao blandes i en skål.
- Kom mælken i ægge- og sukkermassen. Og rør videre.
- Tilsæt mel gennem en si.
- Tilsæt det smeltet margarine.
- Kom bagepapir i en bradepande. Fyld dejen i din bradepande.
- Bag kagen ved 190° C i ca. 25 minutter.
Glasur
- Mens kagen bages, kan du smelte smørret til glasuren i en kasserolle.
- Bland alle ingredienser til glasuren sammen i kasserollen.
Når kagen er afkølet, smøres den med glasur.
Velbekomme.