- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set775
Jeg bruger denne opskrift til valgholdet molekylær gastronomi, hvor vi skal arbejde med sfærifikation. Retter, en raita-sfære (yoghurtsfære – læs mere her).
Jeg har forberedt en Garam masala på forhånd til undervisningen, således eleverne har mere overskud til al den anden madlavning. Og så gav det læreren en mulighed for at prøve sine gadgets af til hans Bamix stavblender fra Spinchy:-) Nemlig krydderikværnen!
Denne Garam masala er lavet lidt ud fra, hvad der faktisk er til rådighed i et ganske almindelig jysk supermarked. Det er altså ikke alle krydderierne, som er til at få fat i i deres almindelige form. Her får du ellers meget mere smag, men skal så også bruge tiden på at støde krydderierne i din morter eller Bamix grinder. Ofte er vores krydderier stødte i Jylland:-)
Når du har lavet denne portion, har du til en rum tid. På et patentglas med den malede krydderiblanding, og du har til et stykke tid.
4 Personer.
Garam masala
3 spsk Korianderfrø.
3 tsk Spidskommenfrø.
3 tsk Fennikelfrø.
25 Kardemommefrø.
15 Nelliker.
25 Hele peberkorn.
3 Stang Kanel.
9 laurbærblade.
2 tsk Stødt eller revet muskatnød.
3 Stjerneanis.
- Varm en pande op ved lav varme.
- Når panden er godt varm, smider du alle krydderierne i panden.
- Rist krydderier uden at brænde dem på. Juster evt. på varmen af panden.
- Når krydderierne rigtig begynder at dufte, fordeler du dem på en stor tallerken eller bageplade. Lad dem køle af.
- Smid alle krydderierne i din Bamix krydderikværn og giv den en ordentlig omgang (eller en morter).
- Smid pulverdiscen i Bamix kværnen og giv den endnu en omgang = bliver til pulver.
Kom nu dit Garam masala i et lufttæt glas, hvor det kan holde sig i lang lang tid. Det vil dog tabe smag over tid.
Kylling
1 dl Yoghurt.
2 Fed hvidløg.
1 spsk Revet ingefær.
1 tsk Garam masala.
200 g Kyllingefilet.
- Tænd din ovn på 225º.
- Rør yoghurt, hvidløg, ingefær og garam masala sammen og kom det hele i en skål.
- Skær kyllingefilet i gode mundrette stykker. Ca. 2 x 2 cm.
- Kom kyllingestykkerne i skålen med marinaden og vend det hele godt og grundigt sammen.
- Plastikfolie over skålen, og stil den i køleskabet i ca. 30 minutter – gerne længere.
- Fordel kyllingestykkerne og marinaden i et lille ovnfast fad.
- Tilbered kylling i 15 minutter i ovnen.
Sauce
20 g smør.
1 tsk Gurkemeje.
1 Løg.
2 spsk Tomatkoncentrat.
3 spsk finthakkede saltet peanuts eller cashewnødder.
2 dl Fløde.
Lidt salt.
Evt. lidt chili.
- Hak nødderne fint.
- Kom smør, halvdelen af dine nødder og gurkemeje i en kold pande. Skru op til kraftig varme og rør i blandingen til smørret er smeltet.
- Hak løget fint.
- Kom løg og tomatpuré i panden i ca. 1-2 minutter.
- I med fløde, salt og kyllingestykkerne fra ovnen.
- Varm saucen igennem og smag til.
Drys og pynt med den sidste halvdel peanuts/cashewnødder og chiliflager. Server med kogte ris, et naanbrød eller en raita
Efterlad en anmeldelse