dsc 0714 2 | Domestic Science
  • Set
    1.067

Så kommer man lige hjem til en hustruen, som har lavet friskbagt brød! Så den står selvfølgelig på ekstra gode croutoner, når aftenens menu hedder Cæsar salat med kylling.

 

4 personer

 

300 g kyllingefilet.

2 Hjertesalat (eller 1 Romainesalat – er større end hjertesalat).

10 Cherrytomater.

 

Dressing:

1/2 dl Olivenolie.

1/2 dl Rapsolie.

2 Pasteuriserede æggeblommer.

½ tsk. Dijonsennep.

2 spsk. Æbleeddike (eller hvidvinseddike).

1 tsk. Worcestershire sauce.

1 Fed hvidløg.

2 Ansjoser (jeg kommer nogen gange til at undlade dem…).

50 g parmesanost + ekstra til at drysse over salaten.

Lidt salt & peber.

5 skiver daggammelt eller toastbrød – eller noget af hustruens lækre brød!

 

  1. Riv brødet i mindre stykker med hænderne, eller hvis man ønsker pæne, firkantede croutoner, så skær dem da med en kniv.
  2. Kom brødet i en skål sammen med salt, peber og to spiseskefulde olivenolie.
  3. Vend det godt sammen, og læg croutonerne på en bageplade med bagepapir. Rist dem i en cirka 200 grader varm ovn i 5 – 10 minutter, eller indtil de er sprøde og gyldne.

 

Dressing:

  1. Imens croutonerne er i ovnen laves dressingen.
  2. Kom æggeblommer, sennep, æbleeddike, Worcestershire sauce, hvidløg, ansjoser, 25 g parmesan (smag evt. til med mere) samt lidt salt og peber i en foodprocessor/minihakker. Blend og tilsæt herefter olierne lidt ad gangen. Dette giver en mayonnaiselignende dressing.
  3. Smag til med salt og peber.
  4. Krydr kyllingefiletterne med lidt salt og peber.
  5. Steg kyllingefiletterne i olivenolie jf. pakken. Jeg plejer at stege kyllingefileter ved middel varme.  Lad dem hvile 4-5 minutter efter stegning. Så kommer fugten og saften tilbage i hele kødstykket.
  6. Vask salaten og tomaterne. Riv salaten i mindre stykker og del hver tomat i fire.
  7. Kom salaten i en skål sammen med dressingen og vend det hele godt sammen. Alternativt kan du anrette dressingen i en skål ved siden af salaten, hvis der er børn, som skal spise med.
  8. Parmesanosten rives i flager på råkostjern.
  9. Skær kyllingefiletterne i tynde skiver.

 

dsc 07091 | Domestic Science
Cæsar salat i fugleperspektiv…

 

Anret salatbladene på et fad eller en tallerken. Fordel kyllingeskiver og tomater på salatbladene. Drys croutonerne og parmesanen over fadet.

Prøv også med sprødstegt bacon eller serranoskinke i stedet for kylling.

 

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide