Bread and butter pudding

Bread and butter pudding | Domestic Science
  • Set
    153

Få bugt med brød og kagerester.

Spar en skilling på madkundskabsbudgettet. 

Arbejd med bæredygtighed. 

Det gør vi i madkundskab, når vi arbejder med bæredygtighed-forløb.

Her har jeg 3 x 45 minutters lektioner på 7. og 8. årgangs valgholdene, hvilket giver en del skriftligt arbejde en ene gang. Den fjerde undervisningsgang er en planlægningsgang, hvor vi skal have styr på madplaner, vælge en ret som skal laves kommende undervisningsgang, planlægge indkøb og arbejdsfordeling.

Så er de rart med et lille praktisk break.

Og der er denne opskrift altså bare helt oplagt.

Mange af råvarerne er produkter, som jeg næsten altid har i mit skolekøkken. Det gælder både de tørre produkter og tit har jeg også lidt ægge- og mælkerester i køleskabene. Kombineret med at jeg gemmer brød- og kagerester i fryseren (det kunne også være til Romkugler). 

Bread and butter pudding | Domestic Science

Bread and butter budding

bcdf3bc420b266657198f66877a16a3e?s=30&d=mm&r=g | Domestic ScienceChristian Svane
Forb. tid 20 minutter
Samlet tid 20 minutter
Retter Bagning
Køkken Engelsk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 4 dl mælk
  • 2 dl fløde
  • 125 g sukker
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 3 æggeblommer
  • 400 g daggammelt brød eller gærdejskage
  • 60 g rosiner
  • 25 g mandler eller hasselnødder
  • 100 g creme fraiche 18 %
  • 1-2 spsk flormelis

Sådan gør du
 

  • Frem med en stor skål. Brød og evt. kagerester rives, brydes og smadres i grove stykker i skålen.
  • Del tre æg (hvis ikke du tilfældigvis anvender pasteuriseret æggeblommerester). Du skal bruge blommerne. Kassér hviderne.
  • Frem med en kasserolle og kom mælk, fløde, sukker, kanel og vaniljesukker heri og bring i kog.
  • Når væsken småbobler, tilsættes æggeblommerne under omrøring.
  • Tilsæt væsken fra kasserollen og rosiner til skålen med brødstykkerne. Lad det gerne trække i et godt stykke tid – faktisk gerne et par timer. Men 15-30 minutter kan også gøre det i madkundskabslektioner.
  • Tænd din ovn på 175℃ over- og undervarme.
  • På en bageplade med bagepapir eller i muffinforme, fordeles brødklumper nu i små håndfulde.
  • Drys med nødder og flormelis oven på brødklumperne.
  • Bag nu i 15 minutter ved 175℃ over- og undervarme.

 

Så er der en lille kage-snack-hapser, som lige giver lidt hygge, humør og energi til den resterende undervisningstid. 

 

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide