- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set2.789
Nem og hurtig aftensmad?
God og anderledes måde at lave bøffer på. Der er masser af grøntsager, nemme kartofler og hurtig “sauce“ i form af bearnaisesmør. Alternativt kan arbejder vi ofte med en lækker cremet whiskysauce.
Det er en super ret til at få ungerne med i køkkenet. Der skal skæres grøntsager og presses og mases lidt i noget smør. Lige noget for ungerne. Ingen fare på færde.
Bøf i folie
Christian SvaneIngredienser
- 400-500 g oksefars
- 1 tsk sennep
- 1 spsk rasp
- 1 spsk olivenolie
- ½ tsk salt og peber
- 3 tomater
- 1 peberfrugt
- 2 løg
- 4-5 champignons
- 2 spsk balsamico
Sådan gør du
- Tænd en ovn på 180 grader varmluft.
- Kom oksefars, sennep, rasp, olivenolie, salt og peber i en skål og ælt farsen godt og grundigt.
- Form 4 bøffer.
- Brun bøfferne godt af på hver side i ca. 3-4 min, og pak dem herefter ind i stanniol (alufolie) – placer dem i et ildfast fad.
- I mens bøfferne brunes, kan du skære tomater, peberfrugt og løg i grove stykker.
- Skær det nederste af stokken på champignons og vask og rens dem grundigt.
- Sauter grøntsagerne i samme pande i 3 minutter. Hælder grøntsagerne over bøfferne i stanniolen.
- Ind i ovnen med skidtet i ca. 20-25 minutter.
Whiskysauce
Christian SvaneIngredienser
- 50 g smør
- 1 spsk sukker
- 1 spsk paprika
- 1 dåse tomatpure
- 1 kvist rosmarin
- 2-3 spsk whisky
- 2 ½ dl fløde
- ½-1 oksebouillonterning (eller endnu bedre fra flaske)
Sådan gør du
- Smelt smørret og tilsæt sukker. Lad det simre lidt, således at sukkeret karamelliserer lidt.
- Tomatpure, paprika, rosmarin og whisky tilsættes. Svits i 2-3 minutter, så alkoholen fordamper.
- Tilsæt fløden og varm saucen op til kogepunktet. Når saucen koger, tilsættes bouillonterning.
- Skru ned på lav varme og lad saucen stå og småboble, mens den resterende mad laves færdig. Smag lidt på saucen. Hvis du føler at rosmarinsmagen er på vej til at blive for dominerende, skal du tage kvisten op.
Tip til opskriften
Jeg plejer at lave nogle nemme ovnkartofler i ovnen. Kartofler kan laves hurtigt og smides i ovnen, mens man laver bøffer og grøntsager. Se kartoflerne her.
Hvis du er mere til sauce, kan du sagtens lave en sauce på al den væske, som samler sig i stanniolen. Bøfferne og grøntsagerne afgiver en masse væske, som kan blive en god base for sauce. Jeg syntes smørret er nemmere og lidt mere anderledes.
Velbekomme.