- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let
-
Set1.408
Hvad kalder man et kriminelt æg? Far-joke incoming!
“Hårdkogt”… tsk tsk tsk…
Det er altid godt at koge et par ekstra æg, når du nu en gang i mellem skal have et blødkogt æg til morgenmad eller hårdkogt til middagsmaden.
Med et par ekstra hårdkogte æg, har du også til en lille madpakke dagen derpå. Ja, bevares det er lettere at smide de(-t) hårdkogte æg i en æggedeler og på en rugbrød, meeen vil du skabe en lille smule variation i madpakken, kan du hurtigt og nemt lave æggene om til en lille æggesalat. Disse kan smides i en lille grovbolle = mellemmåltid til eller et godt sidekick til den store madpakke skoledagen derpå.
Opskriften er hurtigt bakset sammen, så du kan gøre det om morgenen, men jeg foretrækker aftenen inden. Det giver lidt mere overskud om morgenen. Aftenen inden, bakser jeg æggesalaten sammen og smider den i en af de dersens kone-Tupperware-hustru-bøtter + i køleskabet = smide på bolle om morgenen ⇒ spark barnet i skole med go´mam!
Er du ikke vild med karry, kan du også skifte den ud med paprika, eller ja, bare lav æggesalat “naturale”, uden krydderi. Men karry og æg plejer bare at gå godt hånd i hånd.
Kog dit æg korrekt
Her har du en lille vejledende oversigt over kogetider. Du tilbereder dit æg ved at bringe vandet i kog og dernæst tilsætter æg(-gene) forsigtigt med en spiseske (læs: du kan finde alverdens husmoderråd over alt).
Hvis dine æg har stuetemperatur, når du forsigtigt kommer dem i det kogende vand, er der langt mindre risiko for at de knækker i skallen. Tag derfor æggene ud af køleskabet i god tid. Dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre at tage et æg direkte fra køleskabet og koge det. Men det har indflydelse på æggets skal og dets kogetid, da du vil skulle ”varme” det kolde æg noget mere op, inden koaguleringen heri begynder (nørderi).
Æggestørrelsen (se pakken) | Blødkogt | Smilende | Hårdkogte |
S | 5 minutter | 6 minutter | 8 minutter |
M | 5 ½ minutter | 6 ½ minutter | 9 minutter |
L | 6 minutter | 7 minutter | 9 minutter |
XL | 6 ½ minutter | 7 ½ minutter | 10 minutter |
Hvis du virkelig vil nørde i ægs kogetid, anbefaler jeg, at du giver Videnskab.dk et kig. De har lavet en sjov artikel om noget forskning ift. ægs kogetid. Læs mere på: https://videnskab.dk/teknologi/sadan-koger-du-dit-aeg-perfekt.
Æggesalat
Ingredienser
- 3 æg
- 1 spsk karry
- ½ løg
- ½ rød peberfrugt
- 1 spsk creme fraiche
- ½ tsk salt
- Smag til med lidt peber
Sådan gør du
- Bring en gryde med vand til kogepunktet. Skrue lidt ned for vandet, når det koger. Put forsigtigt æggene i vandet med en spiseske, og lad dem koge i 8 min (hård kogte). Når æggene er kogte, hældes der kold vand over dem, og derefter pilles de.
- I mens kan du snitte løg, peberfrugt og æg hakkes fint. OBS man kan også skære æggene i andre former og lave en dressing i stedet.
- Alle ingredienser røres sammen i en skål og er nu klar til at komme i en boller eller sandwich.
Velbekomme.